Træning Rødby gokartbane

23-03-2025

Så gik turen for første gang i år til Rødby Gokartbane – en af Danmarks fedeste baner og den bane, der senere i år skal være vært for FIA European Championship.

Vejret var godt, og der var over 100 kørere fra ind- og udland. Alt var lagt op til en "Det har været den bedste dag i mit liv"-dag.

Dagen startede dog med en defekt køler, som tog garagen over en time at fikse. Imens måtte Magnus stå og se på, mens de andre trænede. Hans træningsgruppe talte 36 kørere – det højeste antal, han nogensinde har kørt med på en gokartbane.

Da det var første test mod EM, og første gang vi var i nærheden af en vægt med den nye kartklasse, var der flere ting, der skulle testes. Vi fik styr på vægten, men Magnus var ikke tilfreds med karten, som virkede ustabil.

De mange kørere og et transpondersystem på banen, der ikke fungerede betød, at vi ikke fik det maksimale ud af dagen. Men Magnus fik stadig kørt en masse omgange.

🎥 Se videoen – det ser dog ud til, at Magnus havde det ret sjovt! Jeg tror, han nåede over 100 overhalinger.