Optakt til Champions of the future og FIA Karting European Championship

19-07-2025
Optakt til Champions of the Future & FIA European Championship

Rødby Karting Ring danner i disse uger rammen om to af de største motorsportsbegivenheder i Danmark:
🔹 Champions of the Future den 24.–26. juli
🔹 FIA Karting European Championship den 31. juli – 3. august

Banen og området er omdannet til et internationalt motorsportsmekka – med store teams fra hele verden, kæmpe kørende hoteller, team-restauranter og værksteder i massevis. Børnene behandles som superstjerner, og alt emmer af professionalisme på højeste niveau.

Vi er naturligvis med!


---

Forberedelser og første træning

Allerede fra onsdag til lørdag i ugen op til var banen åben for fri træning, og vi greb chancen for at forberede os bedst muligt. Vores værksted er nok det mindste i hele paddocken – men vi er stolte af det, for det fungerer, og vi har alt det nødvendige. Bare i mindre skala.

Første fokus var at lære de dæk at kende, som Magnus skal køre på under de internationale løb. De adskiller sig markant fra de dæk, vi bruger i Danmark, både i greb og slid, og det kræver tilvænning.


---

Rytmen, dækforbrug og rutiner

Torsdag gik det op for os, at de store teams følger en meget specifik rytme med to korte testkørsler pr. træningssession. Det skaber kaos i pitten, når alle skal ud og ind samtidigt – men det er en del af gamet, som vi nu har lært.

Fredag og lørdag gik med at finde ind i rytmen og forstå de mange uskrevne regler. Magnus fik også trænet på friske dæk – hvor vi så, at de andre teams ofte bruger op til to sæt dæk pr. træning. Vi har været oppe på to sæt på en hel dag, hvilket er meget for os – både økonomisk og praktisk, når der kun er én mand i værkstedet.


---

Og hvordan går det så?

Magnus har fundet farten!
Selv de største internationale stjerner virker ikke uopnåelige. Vores data viser, at Magnus i ren fart kan være med – og vi har set stærke tider og gode takter!

Men som Magnus siger:

> “De kører mærkeligt…”
Og ja, det gør de. Det er hårdt og kompromisløst – flyt dig eller dø!
Magnus har lært meget, og han kæmper. Men om det er nok, det vil tiden vise. Alt skal spille på dagen.




---

Vi er små – men målrettede

Ja, vi er et lille setup. Én mand i paddocken. Ét værksted. Én kører.
Det kræver ekstremt samarbejde og præcision. Der er ingen plads til fejl og store ændringer i sidste øjeblik.

Dem vi konkurrerer imod, laver stort set ingen fejl, har det bedste udstyr, og et hold omkring sig til enhver detalje. Hvis Magnus skal nå helt til tops, er det første skridt, at alt omkring ham virker – så han kan afgøre sin skæbne på banen.


følg med her på siden, ser kommer snart flere billeder, og program for de 2 løb, alt kan ses på flere internationale sider og følges live på YOUTUBE 

 søg på

champions of the Future 


Magnus nr i COTF er 126 ikke 15 som normalt.  

FIA European Championship