Nyhedsbrev
En måned med OKJ – Fremskridt og nye mål
Der er nu gået en måned, siden Magnus for første gang satte sig i sin kart med den nye motortype, OKJ.
Det har været en hård start, og vi har måttet justere vores taktik undervejs. Både fysikken og kørestilen har udfordret Magnus, og derfor valgte vi at blive på Københavnsbanen, indtil han følte sig helt fortrolig i sin kart.
Fremskridt på banen
Det går imidlertid langt bedre nu. Runde for runde finder Magnus de små justeringer, der gør ham hurtig
Men hvor hurtig er han så blevet?
Vi kan kun sammenligne med tider kørt på Københavnsbanen, og her er Magnus Mørch pt den hurtigste kører i år på tværs af alle klasser.
Næste skridt – Ud af Sjælland
Om to uger siger vi farvel til Sjælland, og vi kommer muligvis først tilbage til en lokal bane igen til september.
Planen nu:
🏁 Ikast – Midtjyske Gokartbane
🏁 Herefter starter forberedelserne mod EM
Vi glæder os til den næste fase af Magnus' rejse – følg med! 🚀🏎️
